Omvisning: Sammy Baloji: Other Tales
4 okt 2020  kl. 13-14

Sammy Baloji, Other Tales, udstillingsview, 2020. Foto: Mikkel Kaldal

Other Tales er Sammy Balojis (1978) første soloudstilling i både Danmark kurateret af Matteo Lucchetti (1984) med scenografi af Jean Christophe Lanquetin (1963). Den giver mulighed for at tage Balojis oeuvre som udgangspunkt for at indgå i en bredere samtale om de kolonialistiske bevægelser og handlinger, der fortsat knytter den vestlige verden og afrikanske territorier sammen. I denne sammenhæng specifikt Den Demokratiske Republik Congo.

Other Tales fokuserer på at afdække ”andre” historier – de oversete, undertrykte og glemte fortællinger – om Den Demokratiske Republik Congo og landets plads på verdenskortet. Det enorme Congo-bækken har længe været et sted, hvor mange forskellige ressourcer er blevet udvundet: Fra gummi til uran, og i dag ikke mindst kobber, coltan og litium. Congolesiske råvarer er blevet omskabt til dæk, atomenergi og bomber; til elektrisk udstyr, ledninger, motorer og kommunikationsudstyr. Coltan og litium er vigtige råvarer i produktionen af de batterier, der er forudsætningen for det, vi kalder ”grøn energi”. Derfor er de afgørende for udviklingen af elbiler og andre ”bæredygtige” forbrugsvarer. Med andre ord vælger den vestlige verden endnu en gang en løsning på bekostning af det congolesiske territorium og dets befolkning.

Bemærk venligst, at der er påbud om brug af mundbind ved al færdsel i Kunsthallens caféområde.

Kunsthal Aarhus

J.M. Mørks Gade 13
8000 Aarhus C

Tir-søn 11-17
Ons 11-20

Gratis entré

Kontakt

+45 86206050

Omvisning: Sammy Baloji: Other Tales
4 okt 2020  kl. 13-14

Del

'Omvisning: Sammy Baloji: Other Tales'

Facebook